BILLETTER
Overskud går til de vildeste fugle
Michael Falch og familie har stiftet den almennyttige forening DE VILDESTE FUGLE.
Den har til formål at yde økonomisk støtte til børnefamilier, hvor en forælder har alkohol-/ misbrugsproblemer med de sociale og mentale følgeskader, dette risikerer at indebære for de pårørende. Hensigten er at give den alkoholafhængige forælder, familien – ikke mindst børnene – mulighed for at få hjælp og eventuelt komme i en seriøs behandling, de ikke selv har økonomi til.
FAMILIEN FALCH BAG DEN INTIME MUSIKFESTIVAL PÅ LANGELAND
Bag festivalen står den rutinerede fynske koncertarrangør Hans Thomsen, forretningsmanden Martin Frederiksen og sangeren Michael Falch. Både Michael Falch og Hans Thomsen har en lang historie med Langeland, og ude mellem de særlige hatbakker på den totalt renoverede herregård Broløkke fandt man den oplagte lokalitet til NÆR.
Den 4.-5. september 2026 skal Broløkke Herregård således for tredje gang lægge vidunderlig gårdsplads til en intim musikfestival med fokus på den poetiske sangskrivning og udelukkende med siddepladser.
NÆR er en charityfestival, hvor alt overskud vil blive doneret til det sociale initiativ “De vildeste fugle”. Foreningen, der er stiftet af Michael Falch og hans familie og venner, hjælper alkoholplagede børnefamilier med at få en seriøs behandling, de ikke selv har midler til.
Mellem al musikken præsenteres der talks og udstillinger med langelandsk kunst, og der bliver fokus på høj kvalitet på al den mad og drikke, der tilbydes.
location
broløkke herregård